PWT Group
TØJEKSPERTEN & WAGNER

Vil du arbejde med mode?

Hvis du er vild med mode, har talent for salg og et stort drive, så er en uddannelse som salgselev hos Tøjeksperten eller Wagner noget for dig. Er du ambitiøs og engageret, så giver vi dig en uddannelse med karrieremuligheder.

ANSØG HER

PWT Group
Uddannelsen

Uddannelsen

Vi søger passionerede elever til at blive en del af team Tøjeksperten/Wagner som salgselev.
For at trives hos os skal du have kvalifikationer og karaktertræk, der matcher vores virksomheds værdier, mål og visioner.

Vi forventer, at du:

  • Er klar til nye udfordringer og har en naturlig ambition
  • Er udadvendt, imødekommende og elsker at møde nye mennesker
  • Er villig til at arbejde dedikeret for at nå dine mål og opnå resultater
  • Har en passion for tøj og mode
  • Finder glæde ved at tage ansvar

I løbet af det toårige uddannelsesforløb kan du se frem til:

  • Et stærkt fællesskab med dine kollegaer
  • Ansvar allerede fra første arbejdsdag
  • Faglig udvikling gennem relevante skoleophold på TietgenSkolen i Odense.
  • Personlig udvikling, hvor du lærer færdigheder som salg, kundeservice, samarbejde og mere
  • Skoleforløb, der er 100% målrettet mod Tøjeksperten/Wagner
  • Skoleforløb med fokus på din faglige udvikling
  • En spændende studietur
  • I tiden som Sales Trainee kan du også se frem til personlig udvikling. Du vil lære at danne dig et overblik, sælge, kundeservice, samarbejde og meget mere.

Når du er på skole:

  • Du vil bo og spise på skolen i de uger, hvor du er på  skoleophold.
  • Du vil følges med elever fra samme årgang gennem hele forløbet
  • Du kan se frem til diverse sociale arrangementer.

For at komme i betragtning til stillingen skal du have afsluttet en adgangsgivende ungdomsuddannelse:

  • EUD/EUX Business-eksamen
  • HHX-eksamen
  • Studentereksamen, HF eller HTX kombineret med 5-ugers EUD/HGS
  • Hvis du er over 25 år, kræves en realkompetencevurdering i forhold til specifikke adgangskrav.

Vi ansætter løbende, så søg gerne allerede nu.
Som elev hos Tøjeksperten/Wagner vil du modtage løn i henhold til de gældende regler for butikselever i Danmark.

Vi glæder os til at byde dig velkommen til teamet og forme din karriere sammen med dig!

ANSØG HER

PWT Group
mød eleverne

Det siger eleverne

Mød vores tidligere elever, som fortæller om deres oplevelse af at være salgselev hos PWT Group. Her kan du høre om elevernes skoleophold samt deres hverdag i Tøjeksperten og Wagner-butikkerne. Hør også om elevernes karriereambitioner med en salgselev uddannelse med i bagagen fra PWT Group.

ANSØG HER

“Fællesskabet i min butik er rigtig godt. Vi er mange forskellige typer, og det er også derfor, at vi fungerer godt som et team. Det sociale mellem kollegerne er især noget af det, der får mig til at glæde mig til at tage på arbejde. Fællesskabet ses også uden for arbejdspladsen. Vi har eksempelvis været hjemme ved min chef til noget FIFA og pizza. Det er en blanding mellem et venskab og et typisk forhold mellem kollegaer. På arbejdet ved vi dog godt, hvem der bestemmer, og vi er gode til at adskille arbejde og fritid.”


“Mine arbejdsopgaver varierer meget fra dag til dag. Mit hovedfokus er dog på at sælge en masse varer. Det er det, jeg synes er sjovest. Jeg kan godt lide en udfordring, så hvis jeg skal arbejde lidt for at sælge nogle af varerne ved at hjælpe kunden med råd og vejledning, er det sjovest for mig.”

 


“Som elev hos Tøjeksperten får du en masse værktøjer, du kan tage med i fremtiden. Personligt har jeg udviklet mig meget. Jeg er blevet mere udadvendt og selvsikker. Hvis du ikke er selvsikker, når du sælger, kommer det ikke til at lykkes. Troen på egne evner har jeg faktisk også taget med mig uden for butikken.”

 

“At være elev hos Tøjeksperten er et godt springbræt til videre muligheder. Det bliver måske ikke i den samme butik, men så kan man få en fast plads i en anden butik. Jeg selv kan bedst lide at sælge en masse varer, så jeg vil gerne fortsætte med at være inden for salgsdelen. Det kunne eksempelvis være som butikschef på et senere tidspunkt. Man skal have nogle mål, ellers kommer man ingen vegne.”

 

“Vi har en god rollefordeling. Der er ikke tvivl om, hvem der chef, men jeg føler heller ikke, at jeg er elev. Jeg føler i hvert fald ikke, at jeg er nederst i hierarkiet. Man bliver lyttet til allerede fra start, og det er rigtig fedt.”

 

Thomas
Elev

Frederikke
Elev

Amelia
Elev

Mads
Elev

PWT Group
Karrieremuligheder

Din karrieremulighed

Efter at have gennemført en salgselev uddannelse i Tøjeksperten/Wagner, vil du stå med en rygsæk fyldt med egenskaber, der vil klæde dig godt på til din fremtidige karriere. Uanset om dit største interesseområde er salg, ledelse, organisation eller noget helt fjerde, har du mulighed for at udleve dem hos PWT Group.

Hos os kan du, hvis du er ambitiøs og kan vise resultater, blive lige fra Sales Assistent, Assistent Sales Manager, Sales Manager til en stilling på vores hovedkontor, som fx i retail drift, indkøber eller designer.

Med et uddannelsesbevis fra Tøjeksperten/Wagner i hånden kan du vide dig sikker på, at du vil besidde mange af de nødvendige egenskaber for at kunne gøre karriere i den danske detailhandel.

ANSØG HER